

WOW :
WOW er en 43 fod stål båd bygget I Danmark i 1989. Båden er bund solid, vejer 16 tons og har vist sin styrke ved at sejle rundt i det meste af verden.
​
WOW blev en del af Amazing Travel i 2014 og har siden sejlet i Filippinerne - Indonesien & Palau Mikronesien. Der er 2 kahytter agter med en 1 1/2 mands seng, perfekt til par der elsker hinanden :-) Der kan sove 3 personer i saloon samt 2 personer i front kahytten. Vi påregner at være 5-6 gaster, en båd mand samt skipper & kæreste.

Båden har toilet, pump 30 gange og skidtet er ude…et lille køkken med ovn & kogeblus der fungere. Der er en stor køleboks med plads til rigtig meget. Der er plads til 480 liter diesel ombord samt 400 liter vand. Der er god stuveplads til masser af mad så vi skal nok overleve.
​
Fint cockpit hvor man også kan sove 2 personer hvis det bliver for varmt under læ. Der er også mulighed for at sove på dæk med direkte udsyn til stjernerne. Et STORT sol sejl der også fungere som vandopsamling når det regner. Et automatisk ankerspil med 80 meter kæde.






Der er 7 sæt BCD dykker udstyr + 10 flasker. En Bauer dykker kompressor der larmer når der skal fyldes flasker. Fin gummibåd med en 25 hk Yamaha motor som du sagtens kan sejle med lidt introduktion.
​
Hvis du gerne vil fange en fisk så er der fiskestang ombord og måske nogle lure hvis der er flere tilbage. Medbring lidt grej selv og du er sikker…
Fiske rekorden på WOW er en blue marlin på 2,11 meter sat af Skipper Kaare Hinz.




Der er livliner/redningsveste til alle. En redningsflåde + diverse nødraketter osv. Der er stationær samt mobil VHF radio ombord, en satellit tlf der kun bruges i nødstilfælde, en Garmin kortplotter med indbygget dybde måler og kort over det område vi sejler i. Der er 2 pulverslukkere og et brandtæppe.
​
Det vigtigste omkring sikkerhed er ikke at falde i vandet og at vi sejler 2 både sammen, vi er der altid for hinanden hvis uheldet er ude



Af sejl har vi en Genua + en fok, begge sejl kan spiles ud, et storsejl samt en større genakker for sejlads i let vind. Vi sejler ikke stærkt men sikkert. Vores strøm kommer fra solceller samt opladning fra motor. Normal har vi masser af strøm og der er mulighed for at lade op via usb og almindelig stik.
